Ler er et fantastisk materiale at arbejde i. Hænder og drejeskive skaber direkte forbindelse mellem tanke og form. Ler åbner en ny verden af udtryk og bygger bro til stolte traditioner.

Det er rigdom at kunne sit håndværk så grundlæggende, at man kan lære fra sig og dele skaberglæden.
For mig er det en naturlig forlængelse af mit virke som både pottemager og kunsthåndværker at undervise. Jeg lever med i mine elevers første forførende - og måske frustrerende! - møde med drejeskiven, og deler spændingen og stoltheden, når ovnen med de færdige arbejder åbnes.

Aftalte besøg i værkstedet for at få et indblik i mit arbejde er en mulighed.