Som uddannet pottemager i 4-årig mesterlære har jeg en stærk baggrund for mit arbejde med leret.

Mit formsprog er rent, og jeg lægger stor vægt på funktionaliteten i mine stel.

Den faglige stolthed følger mig også i det eksperimenterende, skulpturelle arbejde, hvor jeg bringer leret i spil med glas, kobber og metal.

Drejeskiven og den korte afstand fra tanke til genstand har frydet og fascineret mig fra første møde, og mine hænders rolle i samspillet mellem form og funktion er en fortsat udfordring.

Jeg stræber efter at give andre mennesker lige så stor tilfredshed med mine ting, som jeg oplever ved at fremstille dem.